Om mig

Indretning af boliger, arbejdspladser og butikker har min store interesse. Det, at skabe et smukt rum med rette funktion og personligt udtryk, er noget jeg brænder for. Vores omgivelser påvirker os, og ofte er det få ændringer i indretningen, der skal til, for at man føler sig bedre tilpas. I hverdagen kan få ændringer give personligt overskud og opnåelse af mål og på arbejdspladsen give et bedre arbejdsmiljø og øget omsætning.Det er for mig et privilegium hver dag at blive inviteret ind i forskellige hjem og på arbejdspladser og få lov til at komme med ideer, råd og vejledning.Min inspiration kommer, via de mennesker jeg møder i min dagligdag. Ønsker og drømme kan jeg hjælpe med at gøre til et overkommeligt projekt indefor en overskuelig fremtid. Jeg fokusere på service med dig som kunde i centrum. Det vigtigste for mig er at skabe rum og omgivelser, som passer til din stil og ønsker. Min opgave er at spore mig ind på dig og dine ønsker og at komme med flere ideer, som vi i fællesskab ser på og finder den rette løsning til dig.